Sagen oprettes af klageren, og klageren foreslår antal (1 eller 3) dommere og ved en éndommerret evt. en faglig bisidder. Klageren kan på dette tidspunkt uploade sit klageskrift med bilag.
Hvis ikke parterne har en voldgiftsaftale, skal indklagede acceptere, at sagen føres på Disputs efter Disputs' voldgiftsregler samt godkende det foreslåede antal dommere.
Når indklagede har accepteret og godkendt dette, udpeger Disputs dommere. Klageren skal, senest 14 dage efter at voldgiftsaftale er indgået, uploade sit klageskrift med bilag, hvorefter sagen er opstartet.
Indklagede skal senest 21 dage efter sagens opstart uploade sit svarskrift på sagen.
Klageren skal herefter og senest 14 dage efter uploade sin replik og bilag.
Indklagede skal senest 14 dage efter upload af replik uploade sin duplik.
Inden voldgiftsretten behandler sagen, skal parterne først forsøge at løse tvisten ved forlig som på forligsmodulet. Honorar til Disputs og voldgiftsretten nedsættes, hvis parterne indgår et forlig under voldgiftssagen.
Voldgiftsretten afsiger sin kendelse.
Prisen for at føre en voldgiftssag på Disputs er fast. Parterne kender derfor omkostningerne på forhånd. Der tilkendes ikke sagsomkostninger ved voldgift på Disputs.
Prisen udgøres af honorar til dommer(-e) og administrationsgebyr til Disputs - og er bestemt af voldgiftsrettens sammensætning og tvistens størrelse. Administrationsgebyret tillægges moms, mens honorar til voldgiftsdommere og faglige bisiddere ikke er momsbelagt.
PRØV VORES PRISBEREGNER
Har man ikke aftalt voldgift i sin kontrakt eller i sine handelsbetingelser, kan det aftales med modparterne, når tvisten er opstået.
På Disputs kan man indgå en voldgiftsaftale med sin modpart om, at tvisten skal løses på Disputs. Vi anbefaler at indsætte en klausul med Disputs allerede når kontrakter indgås.
PRISBEREGNING FOR TVIST PÅ 225.000 KR.
ENDOMMERRET | ||
BESKRIVELSE | PRIS INKL. MOMS | HERAF MOMS |
Administrationsgebyr | 6.250 kr. | 1.250 kr. |
Honorar til dommer | 15.000 kr. | 0 kr. |
I alt | 21.250 kr. | 1.250 kr. |
ENDOMMERRET M/ FAGLIG BISIDDER | ||
BESKRIVELSE | PRIS INKL. MOMS | HERAF MOMS |
Administrationsgebyr | 6.250 kr. | 1.250 kr. |
Honorar til dommer | 15.000 kr. | 0 kr. |
Honorar til bisidder | 10.000 kr. | 0 kr. |
I alt | 31.250 kr. | 1.250 kr. |
TREDOMMERRET | ||
BESKRIVELSE | PRIS INKL. MOMS | HERAF MOMS |
Administrationsgebyr | 10.000 kr. | 2.000 kr. |
Honorar til voldgiftsrettens formand | 15.000 kr. | 0 kr. |
Honorar til sidedommer | 10.000 kr. | 0 kr. |
Honorar til sidedommer | 10.000 kr. | 0 kr. |
I alt | 45.000 kr. | 2.000 kr. |
VOLDGIFTSPROCESSENS FORLØB
Sagerne føres efter Disputs' voldgiftsregler og voldgiftsloven. Disputs' voldgiftsregler er udarbejdet i samarbejde med nogle af landets førende voldgiftsdommere.
Klageren kan på voldgiftsmodulet oprette en sag, invitere indklagede til at deltage samt uploade klageskrift og bilag, hvorefter processen er i gang.
Hvis parterne ikke allerede har aftalt voldgift, herunder online voldgift hos Disputs, faciliterer Disputs, at de kan indgå en sådan voldgiftsaftale, når klageren har oprettet sagen. Vi anbefaler, at en klausul med Disputs skrives ind i kontrakten, allerede når denne indgås.
Der er under voldgiftsprocessen mulighed for at foretage videoafhøringer af parter og vidner, hvis voldgiftsretten eller en af parterne finder det nødvendigt.
Kendelse afsiges af voldgiftsretten på skriftligt grundlag, dvs. på baggrund af processkrifter og bilag samt eventuelle afhøringer.
CVR 36912189 / PERSONDATAPOLITIK
MEDLEM AF COPENHAGEN LEGAL TECH & LEGAL TECH SPACE
COPYRIGHT® 2021 DISPUTS APS / ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES